Overnight oats – sund morgenmad på farten

Overnight oats – sund morgenmad på farten

Overnight oats smager som dessert

Overnight oats er blevet utroligt populære de seneste år – og vi kan godt forstå hypen!

Vi er begge to typen, der løber ud af døren om morgenen. Uanset om vi er stået op to timer eller 30 min før vi skal ud af døren.
I sidst nævnte tilfælde kan det være svært at nå både bad og morgenmad, derfor er denne grød perfekt at have med på farten.

Den kan spises med god samvittighed og smager som en dessert, man ikke burde spise til morgenmad.

Grød on the go

Grøden bliver forholdsvis fast, så det vælter ikke rundt i glasset når du tager den med. Topping kan puttes på både før eller efter transport. De knasende elementer, som mysli, kan godt blive lidt bløde hvis transporttiden er lang. Toppingen kan derfor med fordel være i en lille pose med genluk, så kan den også pakkes dagen inden.

Det bedste ved grøden er at den kan holde dig mæt i mange timer og stabilisere dit blodsukker. Den indeholder gode vitaminer, mineraler, fibre, antioxidanter, calcium, magnesium, zink og fosfat.
Man kan simplethen kun vinde med denne morgenmad!

Du kan lave den som du vil

Grøden er super nem at lave. Vi har egentlig mest lavet den på øjemål, men har gjort det lidt nemmere for dig med en basisopskrift, hvis det er første gang.

Når du først har lavet den 1-2 gange, ved du nogenlunde hvordan blandingsforholdene skal være og du kan gøre konsistensen mere flydende, eksperimentere med forskellige mejeri-/plantebaseret produkter eller tilføre mere salt/sødt.

Overnight oats – basisopskrift

  • 1 pers.
  • min. 6 timer

Ingredienser

40 g havregryn

80 g yoghurt

70 g mælk

1 tsk chiafrø

1 tsk lys sirup/honning (kan undlades)

1 knivspids vaniljepulver

1 knivspids salt

Fremgangsmåde

Rør alle ingredienserne sammen i en beholder med låg.

Sæt i køleskabet natten over.

Om morgenen skal tilbehøret på grøden og så er den klar til servering

Basisgrøden kan stå på køl 2-3 dage, så du kan med fordel lave et par stykker og have stående i køleskabet. 

Grøden kan sagtens spises uden, men den bliver løftet til et helt nyt niveau hvis du tilfører noget sprødt, sødt eller lidt saltet topping.

Du kan bruge alt hvad du har i skuffer og skabe af frugt, nødder, slik, krymmel og nøddesmør – ja, vi tænker også på Nutella.
Kun fantasien sætter grænser.

Vi har samlet nogle af vores favoritter, hvis du skulle få brug for inspiration til at variere din egen.

Nutty nuts

1 tsk. Peanutbutter (på toppen eller rørt i basisgrøden)

1/2 banan i skiver

Revet kokos

Kakaonibs

Tørrede bær (goji, morbær og tranebær)

Merry berry

Friske-, frosne-, tørrede bær eller kompot

Mysli

Hakkede nødder

Kakaonibs eller chokoladeknapper

Choko poppin’

1 tsk ren kakaopulver (rørt i basisgrøden)

1/2 banan i skiver

Kakaonibs

Mysli

Hakkede salte mandler

Going bananas

1/2 banan blendet i basisgrøden eller i skiver på toppen

1 tsk Nutella

Hakkede nødder 

 

Kakaopulveret vi bruger, er den lækreste fra Callebaut. Den indeholder 100% ren kakao og tilfører så mange dybe smagnuancer. Den bliver også flittigt brugt når vi bager og laver varm kakao. 

Overnight oats med banan

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Hvis du bruger dem, koster varerne det samme og du hjælper os med et lille bidrag. 💕

Skriv et svar