Restaurant Bazaar – Er det så godt som de siger?

Restaurant Bazaar – Er det så godt som de siger?

Hvilket bedre køkken end det mellemøstlige kan diske op med smagfulde deleretter fyldt med varme krydderier.

Om Restaurant Bazaar 

Vi prøvede for første gang Restaurant Bazaar. Vi havde store forventninger, både fordi vi havde hørt rigtigt godt om stedet og fordi vi ikke har prøvet konceptet med deleretter på restaurant før. 

Det første der rammer os, da vi åbner dørene, er en helt fyldt restaurant med fantastisk atmosfære og stemning. 

Selve restauranten og dens inventar minder ikke særligt meget om en travl Bazar i bagende sol. Inventaret var moderne og behageligt, hvilket giver en afslappet stemning.

De havde dog formået at genskabe stemningen og duftene fra de stemningsfulde markedsplader, hvilket blev forstærket af summen og snak fra de andre borde.

Vi blev placeret tæt ved vinduet omringet af 3 borde. Selvom vi sad tæt på de andre, var akustikken overraskende god.
Vi har flere gange oplevet at komme steder, hvor vi har haft svært ved at snakke sammen og høre hinanden. Så dette er et kæmpe plus!

Hvordan var maden så?

Vi fik først mezze, dips og starters. Det kom ind i 7 små skåle og tallerkner. Hver havde vi en lille tallerken, hvorpå man kunne fordele maden eller bare spise den direkte af skålene.

De allermest mindeværdige af retterne var de lækreste rimmede kammuslinger med ayran, syrlige granatæblekerner og sprød agurk og koriander.

Også var der falaflerne lavet på edamamebønner! De grønne kugler var både sprøde udenpå og lækre, svampede indeni. Det bliver svært at gå tilbage til de traditionelle efter at have smagt disse!

Derudover fik vi hummus, tzatziki og zhug, som er en pesto på chili, persille, koriander, hvidløg og spidskommen. Til hele herligheden fik vi serveret fladbrød.

Restaurant Bazaar - Forret

Vi valgte en I Colombi Rosso (2017) rødvin fra Toscana, som passede til alle retterne.

Hovedretten bestod af oksekebab og grillet kylling med hønsesauce. Dertil var et 1/2 grillet blomkål med tahini, sprød granatæble, persille og prikkende chili.

Oksekødet var mørt og lækkert. Kyllingen var saftigt og lige til at rive fra hinanden en en gaffel.

Restaurant Bazaar - Hovedret

Til dessert fik vi kokossorbet med kakao og raz el hanout (krydderiblanding). Det var ret specielt at få varme krydderier på en dessert, til gengæld harmonerede det hele rigtigt godt. Den fede kokossorbet og de varme toner fra bl.a. kanel gjorde en, af udseende, enkel dessert til en smagseksplosion. 

Restaurant Bazaar - Dessert

Den endelige bedømmelse

4/5

Restaurant Bazaar var meget mere end vi havde regnet med. Retterne og sammensætningerne var godt gennemtænkt og harmonerede. Vi elsker når det giver idéer og inspiration til at pifte vores egne retter op.

De fleste af retterne er vegetariske eller veganske og deres “Den grønne bazaar”-menu består udelukkende af vegetar og veganske retter. For første gang nogensinde synes vi de lød mindst lige så spændende, som dem med kød. 

Prisen på maden og vin er også meget fornuftig i forhold til kvaliteten og mængden. 

Dog var ventetiden lige lovlig lang. Vi havde heldigvis ikke nogen tidsplan at passe og mængden af gæster i restauranten undskyldte for, at de ikke kunne være over os hele tiden. Men det er helt sikkert en ting man skal have i tankerne, inden man bestiller bord, hvis man skal være et andet sted senere på aftenen.

Vi trillede glade og tilfredse fra restauranten og vil helt sikkert aflægge stedet et besøg igen.

Restaurant Bazaar
Dronningens tværgade 21
1302 København K

www.restaurantbazaar.dk

Bazaaren rundt

10 retter sammensat af køkkenet

350 kr. pr. person

Mezze

Fladbrød

Hummus med hvidløg og sesam

Tzatziki

Bazaar’s falafel af edamamebønner

Dips

Zhug (grøn pesto på chili, persille, koriander, hvidløg og spidskommen)

Starters

Rimmet kammusling med ayran, granatæble, agurk og koriander

Mains

Bazaar’s kebab kit med kylling og oksekebab

Grillet blomkål med granatæble, tahini, persille og chili

Heaven

Kokossorbet med kakao og raz el hanout

Drikkevarer

Rødvin: I Colombi Rosso – fra Toscana (2017)

Skriv et svar