Timian kartofler i ovnen

Timian kartofler i ovnen

De nemmeste og lækreste timian kartofler i ovnen

Disse timian kartofler er sprøde og lækre, samtidig kan man næsten smide alle krydderier på. Vi foretrækker dem med timian og i dag blandede vi også lidt brasede kartoffel krydderi i.

Der findes en hel religion omkring hvilke kartoffelsorter, der er bedst at bruge. Det går vi ikke så meget op i.
De bedste vi kunne finde i dag, var bage kartofler. De fungerede helt perfekt. 

Timian kartofler som tilbehør til hjemmelavet burger

Vi plejer at lave burger, med kartoflerne og chilimayo eller prøv den med vores cremede haydari, en lækker fetacreme som dip.

Kyllingeburger med timian kartofler

De lækreste timian kartofler

  • 2 pers
  • 60 min.

Ingredienser

  • 4-6 mellemstore kartofler, delt i 8-10 både per stk.
  • 2 tsk groft salt
  • 2 tsk tørret timian, vi bruger denne økologiske.
  • 1 1/2 spsk brasede kartoffel krydderi (kan undlades)
  • frisk kværnet peber
  • 2 spsk olie
  • hvidløg, hakket (kan undlades) 

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 225 grader (varmluft 210 grader)

Skyl kartoflerne og skær dem i både. Sørg for at de ikke er for våde, ellers kan de tørres let med køkkenrulle. Læg bådene i en frysepose.

Hæld derefter olie i posen og tilsæt resten af krydderierne.

Bind knude på posen eller sæt en klemme på, for nu skal posen rystes. Alle bådene skal være dækket i blandingen.

Læg bagepapir på en bageplade og hæld kartoflerne ud. Fordel dem så de ikke ligger ovenpå hinanden. De kan med fordel ligges på siden med skrællen, så skal de ikke vendes undervejs.

Sæt dem midt i ovnen.

Efter 20 min. vendes alle bådene, hvis de ligger ned. Giv dem cirka 20 min. mere på den anden side. Hold gerne øje undervejs. De er færdige når de er gyldne og sprøde i kanten.

Vi havde en rest brasede kartofler krydderiblanding, som vi brugte her. Den var fra da Flying Tiger forhandlede Hedebogård krydderier. Det er normalvis ikke et sted vi køber vores krydderier, men lige præcis denne pose er helt fantastisk. Den indeholder bl.a. løg, paprika, estragon og gurkemeje
Den forhandles på Hedebogårds egen hjemmeside.

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Hvis du bruger dem, koster varerne det samme og du hjælper os med et lille bidrag. 💕

Dette indlæg har 1 kommentar

Skriv et svar